Varde Bolig Administration renoverer 164 badeværelser på Lerpøtparken 1 til 16, 6800 Varde. Projektet er påbegyndt november 2016 og forventes afsluttet april 2018.
FULDENDT har udbudt projektet, som udføres i fagentreprise og forestår ligeledes byggeledelsen under renoveringen, som kræver stor hensyntagen til beboerne, fordi den gennemføres uden genhusning af beboerne.
For hvert badeværelse som renoveres, er der opstillet et mobilbad med toilet, således at det enkelte lejemål, stadig har adgang til eget toilet og bad. Yderlig er der opstillet tørklosetter i den enkelte lejlighed, som tømmes på alle hverdage.
De nye badeværelser indrettes med væghængt toilet, hjørneafløb i bruseniche og glasafskærmning ved brusenichen.