Borgercenter Varde 01 Fuldendt

Ingeniørrådgivning

Borgercenter Varde

Det gamle sygehus i Varde blev til borgerservice, jobcenter og sundhedscenter under samme tag.

Bygherre
Varde Kommune og Region Syddanmark

Byggeår 
2010 – 2019

Omfang
3.000 m2 

I forbindelse med nedlæggelsen af det tidligere Varde Sygehus, fordelte Varde Kommune samt Region Syddanmark bygningerne for at indrette dem til administration for jobcenter, sundhedscenter og borgerservice.

Opgaven bestod af flere delopgaver med renovering af bestående bygninger for indretning af kontor, mødelokale m.v.
Der har løbende været renoverings- og ombygningsarbejder fra 2010 til 2019.
I efteråret 2016 blev eksisterende lokaler ombygget fra operations- og hospitalsfaciliteter til kontormiljø for Varde Kommune. 

FULDENDT har i den forbindelse forestået projektering, byggeledelse samt fagtilsyn. Efterfølgende har vi i 2018 - 2019 forestået tagudskiftning på 2 fløje inklusiv energirenovering af ventilationsanlæg for Region Syddanmark. 

FULDENDT har forestået registrering af eksisterende forhold, projektering af konstruktioner samt installationer og udarbejdelse af udbudsmaterialet. I udførselsfasen har FULDENDT koordineret håndværkerarbejdet i forhold til Varde Kommune og Region Syddanmark, som har benyttet lokalerne under ombygningen.

Herudover har FULDENDT ved fagentrepriser været byggeleder og under hovedentreprise, fagtilsyn samt deltaget i møder for bygherre.

Vores ydelser:

  • Projektering af konstruktioner
  • Projektering af VVS og ventilation
  • Fagtilsyn
  • Registrering af eksisterende forhold
Borgercenter Varde 02 Fuldendt
Borgercenter Varde 03 Fuldendt